Normalt går vi til tjek i Sydafrika, men i dag var jeg (Eva) nede hos en læge anbefalet af mine kolleger. Det har været en idé længe, men det er først nu hvor jeg er på juleferie-barsel, at jeg fik gjort noget ved det. At have kontakt til en fødselslæge i Maputo er bare plan B, for det tilfælde at fødslen går i gang inden vi når over grænsen. Vi har også tidligere været ovre på privatklinikken i det fine kvarter (Sommerschield) og tjekke fødelokalet, som ser ok ud, så det ville ikke være en katastrofe at føde her. Med mindre der er noget galt med Junior, for så er det vist bedst at være i Sydafrika.
Dr Manuela har praksis lige rundt om hjørnet fra os og hun er en kras, ældre portugisisk dame, som helt sikkert godt kunne styre slagets gang under en fødsel. Jeg tror ikke at vi ville få meget at sige, når først den general er trådt ind i lokalet. Men måske er indgangen til hende den sorte humor? Hun scannede i dag, og hvad vælger hun at tage still-foto af? Juniors testikler...
(som jeg ikke lægger op her, for så bliver jeg aldrig tilgivet). "Det er hans første pasfoto", gnæggede hun. Sort, sort humor.
Ellers alt vel, han er stadig en stor bamse. Udover testiklerne så vi rygraden, hovedet, hjertet slå og lungerne, der også er begyndt at arbejde. Det tegner jo godt. Og så har han endelig vendt sig med hovedet nedad! God dreng! Det har vi også opfordret ham til med tryk og tale i de sidste par dage. Godt at se, at knægten hører efter :-)
Opslag
